Q & A

Kan zoneterapien kombineres med anden behandling?

Ja, zoneterapien kan kombineres med øreakupunktur, healing, klanghealing eller en kort (5 min.) nakkemassage.

Det er muligt at bestille 1 eller 1,5 times zoneterapi. Du kan også få længere behandling - kontakt mig for at høre mere.

Må babyer få zoneterapi?

Ja. Du kan få zoneterapi hele livet. En helt nyfødt kan sagtens modtage zoneterapi.  Ved babyer og mindre børn kan behandlingstiden være helt ned til 15 minutter. Jeg mærker efter, så dit barn ikke bliver overbehandlet.

Hvor mange behandlinger skal jeg have?

Det er meget afhængig af alder, hvor længe din ubalance har varet, hvor "syg" du er osv.
​Som tommelfingerregel skal du have 3 behandlinger med en uges mellemrum.  Derefter kan du sagtens fortsætte, for at få det endnu bedre og holde ved lige.

Hvad hvis jeg bliver syg?

Du må gerne få zoneterapi ved sygdom. Dog IKKE ved feber! Har du feber og / eller hoster du meget, skal du afbestille din tid. Ring eventuelt og spørg, hvis du er i tvivl.

Hvordan vil jeg reagere på behandlingen?

​Typiske reaktioner er :

Kortvaring opblussen af symptomerne.

Bedre / dybere søvn.

Tørst - drik masser af vand / urtethe.

Flere toiletbesøg.

Måske stærk lugtende afføring / urin.

..og masser af velvære

Forsikringer - kan jeg få tilskud til zoneterapi?

Jeg er RAB registreret behandler, og dermed godkendt hos forsikrings selskaberne.

Sygeforsikringen Danmark - Du betaler hos mig, jeg indberetter din behandling, og du får refunderet en del af behandlingen.

PenSam, Danica Sundhedsforsikring og Skandia Forsikring - jeg indberetter din behandling og afregner direkte med forsikrings selskabet.

Øvrige forsikringer - her gælder forskellige regler. Som udgangspunkt afregner du selv med forsikrings selskabet, men du er velkommen til at spørge mig.

Husk altid at kontakte dit forsikringsselskab inden du kommer. Medbring en kopi af brevet fra forsikrings selskabet, til første behandling  (gælder ikke Sygeforsikringen Danmark)



Hvad kan healing hjælpe med?

Healing kan skabe balance på et dybt plan.
​Healing kan hjælpe med at fjerne dystre tanker, fobier og fysisk og psykisk ubehag.

Hvad med stress?

Ved stress anbefaler jeg at starte med klanghealing. Det giver en dyb afspænding, som renser ud i de spændinger stressen giver.

Må børn få healing?

Ja. Jeg har gode resultater med at heale børn. Det kan f.eks være uro, angst, sensitivitet eller fobier.

Hvad kan jeg forvente efter behandlingen?

Efter en healing vil du være afslappet og måske træt. Det er vigtig at have ro på resten af dagen. Lad behandlingen virke i dig.


Clairvoyance

Hvad kan du få råd og vejledning om?

Der er lige så mange spørgsmål, som der er mennesker, og der er ikke nogen begrænsninger i, hvad du kan få råd og vejleding om. Noget af det jeg bliver spurgt om er :

Kærlighed, job, uddannelse, bolig, økonomi, personlige problemer, selvudvikling, din relation til andre, din vej videre frem i livet.

En session kan udmunde sig i konkrete svar (hvis du har behov for få, konkrete svar, er en mail-clairvoyance en fin mulighed). Jeg kan også se på dit livsforløb som en sammenhængende fortælling, og derigennem give dig det overblik som vil give dig ro.

Skal jeg komme til dig?

Det er op til dig. Jeg laver clairvoyance

  • ​Ved personligt fremmøde
  • ​Over mail
  • ​Over telefon

​Tiden skal dog altid aftales på forhånd.

Laver du clairvoyance på børn?

Ja, men altid på baggrund af en samtale med forældre/værge. Nogle gange vælger jeg, at lave clairvoyancen gennem en forældre, uden barnet er til stede. Andre gange er forældrene med i rummet og andre gange igen sidder forældren i venterummet under clairvoyancen. Der er ikke nogen nedre alder. Den øvre alder er 18 år. Herfra betragter jeg det som en clairvoyance til en voksen, og jeg kan ikke stille ind på barnet gennem forælderen.​

  • Babyer vil ofte gerne sige noget videre til deres forældre, og her kan clairvoyancen være en stor hjælp, hvis i som forældre ikke føler i forstår barnet.
  • Nogle lidt større børn oplever måske nogle ting / fænomener, som forældrene ikke kan se. Det kan være engle eller afdøde. Disse børn, og deres forældre, kan have god gavn af en clairvoyance. Jeg oplever ofte, at barnet får åbnet op for deres indre verden og forståelsen af den. Her vil jeg anbefale, at en af forældrene er med, da de ord som siges kan hjælpe den voksne til, bedre at forstå barnets verden.
  • Samspillet mellem teenagere og deres forældre kan være en prøvelse. Her kan clairvoyancen også hjælpe.​

Særligt sensitive

Her har jeg en stor grundviden, og det kan være en fordel med en flere sessioner, hvor formen er en blanding af clairvoyant rådgivining og coaching.

Clairvoyance via mail - hvordan foregår det?

Jeg tilbyder clairvoyance via mail. Du kan stille 2-3 spørgsmål eller bede om at få et kig på din situation her og nu.

Du sender mig en mail på Clairvoyance@LoveAndSpirits.dk, med dit fulde navn, et nyt billede vedhæftet og dine spørgsmål. Jeg svarer tilbage med et tidspunkt hvor jeg svarer og konto/mobilepay nummer.

Bemærk: jeg skal have betalingen fra dig, inden jeg laver clairvoyancen.

Ånder og afdøde - kan du få kontakt til dem?

Ja, men jeg kan ikke tvinge dem frem, så de kommer hvis de gerne vil opnå kontakt. Det betyder, at jeg ikke kan garantere afdødekontakt.

Tiden er ikke vigtig her. En afdød, som er gået over for 20 år siden, har lige så let ved at komme, som en der er gået over for få dage siden. Det vigtige er, at der er behov for en kontakt - fra begge sider.

Jeg vil gerne vide hvordan det går med min veninde / mit barnebarn / mine søskende / mand / kone / kæreste

Her er det vigtigt at at skelne. Jeg vil gerne stille ind på den del af jeres indbyrdes forhold, som vedrører dig.

Jeg vil til gengæld ikke stille ind på dem (undtagelsen er mindreårige du har forældremyndigheden over). Hvis de selv ønsker at jeg stiller ind på dem, er de velkommen til en sitting, men jeg skal have deres accept.​


Hvem er jeg?​

Jeg hedder Hanne, arbejder fuldtids i min klinik, som alternativ behandler.

Oprindeligt er jeg uddannet indenfor og har arbejdet med IT og økonomi, inden jeg i 2006 begyndte på uddannelsen til zoneterapeut.

Uddannelse:

Zoneterapeut (RAB) : Gl. Kongevej zoneterapi skole

Massør : Gl. Kongevej zoneterapi skole

Øreakupunktør : SundhedsZonen

Healing / clairvoyance : Helhedens Cirkel

Coaching for behandlere : FDZ

Klangmassage : Tom Friis Hansen 

Clairvoyant rådgiver ved Maya Fridan

Derudover har jeg taget flere korte kurser indenfor alternativ behandling og kost. Blandt andet hos Touchpoint

Jeg har hele mit liv vidst, at der var "noget" jeg kunne og der var "noget" jeg skulle. Da jeg var omkring 30 år begyndte jeg at uddanne mig til alternativ behandler, og følte nu at jeg var på rette vej.

Jeg arbejdede nogle år som zoneterapeut og massør, og oplevede ofte at jeg kunne hive energi ned til den jeg behandlede eller at jeg fik informationer og ord jeg skulle formidle videre.

Jeg arbejder ud fra det synspunkt, at alle mennesker er unikke. Alle har deres egen historie og har draget deres egne erfaringer. Jo længere vi er nået ad vores livs vej, jo mere unikke er vi.

Derfor kan jeg ikke 'bare' bruge den samme behandling på 2 forskellige personer. Heller ikke selvom de kommer med den samme lidelse.

Jeg bruger 5-elementer i min diagnose og min behandling af dig. Mit formål med behandlingen er altid, at få skabt ro og balance hos dig.

Clairvoyance og healing er kommet til mig, som en læring fra mine læremestre, højere oppe. Når jeg healer eller giver dig clairvoyante beskeder kommer det fra mit hjerte.​

Kontakt mig