SESSIONEN KAN FORLØBE PÅ FLERE MÅDER:
1.
Du har nogle spørgsmål med, du ønske den åndelige verdens svar på
2.
Jeg stiller ind på dig, og får de beskeder ned, som du har brug for at få.
3.
En kombination af ovenstående
4.
En samtale, hvor jeg er clairvoyant indstillet, og coacher intuitivt
5.
Du har brug for hjælp til, at forstå dit barn. Jeg stiller ind på barnet gennem dig, og videregiver redskaber og råd, fra den åndelige verden
CLAIRVOYANCE VIA MAIL
Jeg tilbyder clairvoyance via mail. Du kan stille 2-3 spørgsmål.
Du sender mig en mail på hanne@grevealternativ.dk, med dit fulde navn, et nyt billede vedhæftet og dine spørgsmål. Jeg svarer tilbage med en dato for dit svar.
Bemærk: jeg skal have betalingen og et billede fra dig, inden jeg laver clairvoyancen.
Husk på : der kan være stor forskel på det du ønsker at modtage som svar, og det svar som kommer. Tænk på det, inden du beder om en clairvoyant læsning.
DIN FORBEREDELSE:
Inden du kommer til clairvoyance hos mig, kan du selv gøre noget for at få den bedst mulige oplevelse.
Vær åben og nysgerrig. Kom med et ønske om, at få de beskeder som du har brug for.
Hvis du har kontakt med dine guider, engle, skytsånder så send dem en tanke hvor du opfordrer dem til, at komme med deres beskeder til dig.
Prøv at lægge vrede og irritation væk, inden du kommer. Hvis den ikke vil slippe, så vær opmærksom på, at den er der.
De beskeder du får, er et øjebliksbillede på, hvad der er vigtigst for dig at vide, lige nu.
Det kan være referencer til tidligere i dit liv eller til din fremtid.
Det kan være områder du skal være opmærksom på.
Det kan være din relation til en eller flere personer omkring dig.
Det kan være oplysninger om dit spirituelle / sjælelige liv.
Det kan være beskeder fra afdøde.
..og meget andet. Jeg videregiver de oplysninger, den åndelige verden har brug for, at du hører.
Jeg oplever indimellem, at den åndelige verden har en helt anden agenda, end den du kommer med. Vær derfor forberedt på, at der ikke nødvendigvis er svar til alle de spørgsmål eller udfordringer du har. Vær også forberedt på, at de svar du får KAN være meget anderledes end det du forventede.
CLAIRVOYANCE I HVERDAGEN
Jeg tror på, at de ting som rammer os i hverdagen, er læresætninger. Når noget irriterer os, så skal vi lære af det, i stedet for, at lade os irritere.
Hvis jeg føler jeg konstant bliver afbrudt af andre, så må jeg tænke over, hvorfor det er sådan. Afbryder jeg selv andre? Afbryder jeg mig selv, i stedet for at gøre det færdigt jeg er i gang med? Har jeg i virkeligheden brug for, at blive afbrudt? Skal det minde mig om, at jeg har brug for længere perioder med ro, for at kunne leve bedst muligt – og bør jeg derfor skabe de perioder for mig selv? Hvis et venskab begynder at blegne, er det så mig som har ændret mig? Er det min ven, som har ændret sig? Har jeg lært det jeg skulle, og haft de oplevelser jeg skal have, sammen med den person? Skal vi sige farvel til vores venskab og finde nye veje, eller skal vi arbejde på, at løse det, der holder os fra hinanden?
Hvis en bestemt gerning eller et bestemt personlighedstræk, ved et andet menneske, bliver ved med at irritere os, så er løsningen, at finde ud af hvorfor. Løsningen er ikke, at blive ved med at lade det irritere os, eller at tage afstand fra alle vi møder, med det personlighedstræk. Grunden ligger altid hos os selv. Aldrig hos den anden. Det vi ser spejlet hos andre, er det vi skal arbejde med hos os selv.
Hvis jeg konstant møder vrede mennesker, så skal jeg se på, hvor den vrede kommer fra – i mig selv. Eller jeg skal mindes om, at det er ok selv at være vred, eller at være mindre vred?