Dine tanker former dig

Måske har du hørt det før? Måske har du lagt det til side og tænkt ”lad mine tanker være i fred” .. eller måske har det bare ikke givet mening?

Jeg vil gerne prøve at forklare, hvorfor det giver mening :

Hvis naboen er irriterede. Hvis børnenes lærere er dumme. Hvis damen med hunden er grænseoverskridende. Hvis svogeren er larmende og ubehagelig…så kan det være sandheden, men det kan også være en overbevisning i dig, som er blevet din sandhed. Jo mere energi du har brugt på de tanker, jo mere har du overbevist dig selv om, at de er rigtige. De negative tanker har fået lov at fylde alt for meget. De har fået alt for meget af din energi.

..og hvorfor er det så, så vigtigt, hvad du tænker? Jo, det er det, fordi tanker og handlinger skaber karma. Det skaber en dårlig spiral i dette liv, som trækkes med over i dine næste inkarnationer. Din sjæl er her for at lære og udvikle sig, og de negative tanker står i vejen for din sjæls udvikling.

Forestil dig, at du står foran en sø og kaster små sten i vandet. Du kan se overfladen på vandet ændre sig. Selv en lille sten skaber ændring i vandet. På samme måde påvirker dine tanker negative som positive, hver celle i din krop.

Det er vigtigt at få stoppet de negative spiraler, så din sjæl igen kan få ”ørenlyd”. Så dit jeg / dit ego, kan lytte til de budskaber din sjæl kommer med.

Øvelse

Øvelsen er, at stoppe de negative tanker når de kommer. Du kan forestille dig, at du swiper dem væk (som du ville swipe et program væk fra din telefon eller tablet). Du kan også forestille dig, at du lægger dem i en kasse med et solidt låg på.

Når tankerne bliver mere stille, kan du i stedet koncentrere dig om gode tanker.

Måske skal du danne et billede i hovedet, af en situation som gør dig lykkelig. Tag det billede frem og se på det, hver gang det er nødvendigt. Send gode tanker ind over de dårlige.

Et eksempel kan være ”Åh nej, nu skal jeg til familiefest og min svoger kommer. Han skal altid larme op og komme med dumme kommentarer. Hvis han siger… SÅ skal jeg nok svare igen”

Put den tanke væk, og erstat den med ”Nu skal jeg til familiefest og min svoger kommer. Jeg sender ham et pænt smil, og ignorerer ham. Jeg får en dejlig dag sammen med de mennesker jeg virkelig holder af”.

Jo mere du øver dig i, at skabe positive tanker, jo lettere vil det blive. Jo lettere vil det også blive, at stoppe de negative tanker inden de rigtig får fat, og vende dem til noget positivt.

Intet af det her betyder, at du skal rende lalleglad rundt, og smile til andre, for intet af det her har noget med andre at gøre :-) Det er dig, det handler om.